Joakim fra Hjørring: Fra anderledes dreng til bankohallens stemme

Joakim Pedersen var aldrig helt som de andre drenge i klassen. Mens klassekammeraterne løb på fodboldbanen eller kastede håndbolde rundt, sad han i en røgfyldt bankohal med brikker og et intenst øje på sine plader. Det blev kommenteret på. Men i dag, 32 år gammel, har han fundet sin helt egen plads – som en af Nordjyllands mest kendte bankopråbere, ifølge TV2 Nord.

Det hele begyndte simpelt nok. Som 6-årig tog Joakim med sin farmor til banko i lokalsamfundet. Og fra dag ét var han hooked. I nogle perioder kom han og farmoren på banko fire gange om ugen – mandag, tirsdag, onsdag og lørdag.

«Der har altid været en gnist i mig, der har brændt for bankospil,» fortæller Joakim Pedersen, der er en af de medvirkende i TV2 Nords nye serie 'Så er der banko'.

Fra anderledes til anerkendt

Som barn var Joakim ikke sen til at råbe op, når han fik banko. Hans klare og høje stemme kunne høres igennem hele hallen – ofte så lidt for højt for nogle af de øvrige spillere. Men det var netop denne eigenskap, der gjorde, at de lokale bankohaller lagde mærke til ham.

Som 11-årig blev han spurgt, om han ville være gulvvagt og råbe plader op for de øvrige spillere. Siden da har han været dybt involveret i bankospillenes verden og arbejder i dag som opråber i Tylstrup og Hjallerup.

«Der blev kommenteret på det i min klasse, og det syntes jeg var lidt svært,» indrømmer Joakim. «Men jeg fandt lynhurtigt ud af, at det bare handlede om, at jeg var en anden type dreng end mange andre.»

Banko er en stor familie

Selvom Joakim primært arbejder som opråber, spiller han selv også med omkring 20 til 24 plader ad gangen – og ja, det er mange, som han selv griner af. For ham handler bankospil om meget mere end gevinster og tabte indsatser. Det handler om fællesskab.

«Jeg finder ro ved det, når det hele bare kører derudad,» siger han.

Men fællesskabet har også sin pris. Gennem årene har Joakim set velkendte ansigter fra bankohallen blive væk på grund af sygdom og død – tre personer i særdeleshed, som han brugte tid på at besøge privat.

«Det er dæleme hårdt, når man er så ung, at man skal se så mange, der falder fra,» siger han.

Alligevel kan Joakim Pedersen ikke forestille sig et liv uden banko. «Som 90-årig sidder jeg nok stadig i en bankohal og nyder mine egne plader,» siger han.