Blære-landmand: Uden afrikanere kan vi ikke drive landbrug

Debatten om praktikaftaler med afrikanske lande har fået lokale nordjyske landmænd til at melde sig på banen. Per Warming i Blære føler sig svigtet af politikerne, der stiller sig kritiske over for aftalerne uden at kende virkeligheden på jorderne.

Lige nu har Warming fem ud af ni ansatte fra Afrika – tre fra Uganda, en fra Ghana og en fra Tanzania. Uden dem kunne hans landbrug ikke fungere, forklarer han ifølge TV2 Nord.

»Jeg synes det er forfærdeligt. Det er fordi politikerne mangler viden om, hvad der sker herude i landbruget,« siger Per Warming.

Danske unge vil ikke på landet

Problemet er simpelt ifølge Warming: danske unge mennesker søger ikke længere mod landbruget. De foretræker videregående uddannelse frem for primært erhverv, og det efterlader et tomrum, som udenlandsk arbejdskraft må fylde.

»Vi kan ikke finde nok unge danskere til at hjælpe os her. Derfor var vi heldige, at vi kunne finde fem afrikanske, der kunne hjælpe os på lige fod med danske medarbejdere,« forklarer Warming.

Han understreger, at praktikanterne får fuld dansk løn efter danske overenskomster, så der ikke er tale om at spare penge på arbejdskraften.

Agillix: Luk ikke hele aftalen

Landbrugsorganisationen Agillix har i 30 år formidlet kontakt mellem nordjyske landbrug og udenlandsk arbejdskraft. De er enige i, at der skal være orden i papirene, men advarer mod at skrotte hele praktikaftalen.

»Der skal selvfølgelig være orden i papirene, men man skal ikke lukke hele praktikaftalen. Det synes jeg er forkert,« siger Vittus Bernlow fra Agillix.

For praktikanterne selv er opholdet i Danmark en mulighed for at lære nyt. Ugandanske Angella Beatrice Agwang fortæller, at hun har fået værdifuld viden om moderne landbrugsdrift, som hun kan tage med sig hjem.

Tidligere kom mange praktikanter fra Østeuropa, men højere levestandard der har gjort det vanskeligt at tiltrække dem. Nu kommer de fra Afrika og Asien i stedet.