Fredning af Skallerup Klit afventer stadig afgørelse

Hjørring Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har i fællesskab rejst forslaget om at frede Skallerup Indlandsklitter og de tilstødende naturarealer. Det skriver NordsøPosten. Forslaget blev sendt ind den 23. oktober 2025 og omfatter cirka 1.291 hektar. I februar 2026 kom et tillægsforslag, der lægger yderligere 30,7 hektar til området.

Klitter, kystskrænt og sjældne arter

Det foreslåede fredningsområde ligger mellem Lønstrup i syd og Tornby Klitplantage i nord. Her møder man spor af landskabets tilblivelse, hvor den gamle havbund fra stenalderen, den tidligere kystskrænt og ishavets bund – som senere blev overlejret af klitter – ligger side om side. Hundredvis af klitter og udsynet fra skrænten mod forland, strand og Vesterhavet giver stedet dets særlige karakter.

Naturen er ifølge fredningsbeskrivelsen lige så bemærkelsesværdig: Her lever flere sjældne planter og dyr, og nogle arter findes ifølge beskrivelsen kun dette sted i Danmark. Ved Vandplasken ligger værdifulde ekstremrigkær, og Skallerup Indlandsklitter tæller som et af de største samlede områder med kalkrige klitter i landet. Netop denne blanding af geologi, åbne vidder og sjældne naturtyper er grunden til, at man ønsker en bredere og mere sammenhængende beskyttelse.

Sagen ligger stadig hos nævnet

Pr. 17. oktober 2026 er forslaget fortsat under behandling hos Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlig del. Der findes altså endnu ingen endelig, samlet fredning af området. Nævnet holdt et offentligt møde på Skallerup Seaside Resort den 3. marts 2026, hvor sagen blev præsenteret, og nævnet besøgte efterfølgende dele af det udpegede areal.

Lodsejere kunne indsende skriftlige kommentarer, forslag til ændringer og eventuelle erstatningskrav til og med den 1. maj 2026. Nævnet skal også tage stilling til det supplerende forslag fra februar.

Af det samlede areal udgør cirka 1.123 hektar privat jord, der tilhører 201 lodsejere, mens de resterende 168 hektar er offentligt ejet. Dermed samler projektet både eksisterende fredninger og nye arealer i én sag.

Hensigten er ikke blot at fastholde landskabet, som det ser ud nu, men også at give bedre rammer for naturpleje, genskabelse af værdifulde naturtyper og en fri udvikling af naturen. Samtidig skal offentligheden fortsat kunne færdes i området, uden at det går ud over de følsomme naturtyper.

Gennemføres fredningen, skal lodsejere have erstatning, hvis deres ejendom falder i værdi på grund af de nye bestemmelser. Nævnets beslutning kan desuden blive indbragt for en klageinstans. Hvad udfaldet bliver, afhænger af nævnets behandling af forslaget og de indsigelser og krav, der er kommet fra lodsejerne.