UNObanegaard

Den historiske stationsbygning fra 1871 på Hjørring Banegård har fået nyt liv som kombineret kaffebar, surdejsbageri og italiensk vinbar. UNObanegaard har slået dørene op i halvdelen af den gamle bygning, der blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe, og samler tre forskellige koncepter under samme tag med fokus på italienske og danske råvarer.

Bag stedet står Marian Hjermitslev, som mange hjørringensere kender fra UNOkaffebar på Springvandspladsen. Den oprindelige kaffebar åbnede 1. april 2012 og blev drevet i ti år, før den lukkede i 2022. Nu har Hjermitslev kastet sig ud i et nyt projekt sammen med Anders Ulrik Sørensen, der er ejendomsudvikler og iværksætter fra Hjørring. Sørensen er gået ind som investor og partner i det nye sted. At en lokal ejendomsudvikler vælger at investere i et cafékoncept frem for eksempelvis boligudvikling eller erhvervsejendomme, fortæller noget om, at der er tro på, at Hjørring kan bære steder med en klar profil. Det kræver ikke bare kapital, men også en forståelse for, at byen har brug for mødesteder, der skiller sig ud.

At netop banegården er blevet omdrejningspunkt for et sådant initiativ, siger noget om, hvordan Hjørring udvikler sig. Hvor stationsbygninger mange steder står tomme eller forfalder, bliver den 153 år gamle bygning her brugt aktivt til at skabe mødested og byliv. Banegårdsområder har ofte en lidt blandet karakter — de er transitsteder, hvor folk skifter fra tog til bus eller bil, men sjældent destinationer i sig selv. At placere en vinbar og et surdejsbageri her er et væddemål på, at stedet kan trække folk til, også når de ikke skal med toget. Det er et signal om, at byen har borgere med vilje til at investere i lokale projekter — og at der er et publikum, der kan bære koncepter, der rækker ud over den klassiske cafe-menu med standarden af smørrebrød og kaffe til dagens pris.

Inden UNObanegaard åbnede, tilbragte Marian Hjermitslev et par år i Italien for at finde de rette råvarer og producenter. Den italienske inspiration er tydelig i konceptet, men kombinationen med danske råvarer viser en tilgang, hvor det handler om kvalitet frem for enten-eller. Det er en måde at drive café på, der kræver tid, rejser og relationer — ikke bare en leverandørkatalog. I en provinsby som Hjørring er den slags dedikation usædvanlig. Det ville være lettere at købe ind gennem de samme grossister, som de fleste andre bruger, men valget om at rejse til Italien for at finde producenter handler om at differentiere sig. Det kræver overbevisning om, at kunderne vil kunne smage forskellen — og være villige til at betale for den.

I dagligdagen står Pernille Ørum som floormanager for at holde trådene sammen på stedet. Med tre forskellige koncepter under samme tag — kaffebar, bageri og vinbar — er der brug for nogen, der kan koordinere flowet og sikre, at gæsterne får den rigtige oplevelse, uanset om de stopper forbi til morgenkaffe eller et glas vin senere på dagen. Det er en kompleksitet, der adskiller UNObanegaard fra de fleste andre steder i byen. De fleste caféer har ét koncept og én dagsrytme. Her skal personalet kunne skifte gear fra morgenmad til frokost til aftenvinindtagning, og det kræver en anden form for organisering.

For Hjørring er UNObanegaard endnu et eksempel på, at der er plads til nichekoncepter i en provinsby. Hvor UNOkaffebar lå centralt på Springvandspladsen — byens naturlige samlingspunkt — ligger det nye sted ved banegården, et stykke fra torvet og gågaden. Flytningen fra byens hjerte til et mere perifert område er interessant, fordi den siger noget om, at stedet ikke længere er afhængigt af forbipasserende. Det skal selv skabe tiltrækningskraften. Historisk set har banegården været indgangen til Hjørring for rejsende, og den blev bygget i 1871, da jernbanen kom til byen — en begivenhed, der dengang markerede byens kobling til resten af landet. At bruge den bygning i dag er en måde at genaktivere den symbolske betydning på, men med et andet formål: ikke transport, men ophold.

Når en iværksætter som Marian Hjermitslev vælger at investere i et nyt projekt efter ti år med den første kaffebar, vidner det om tro på, at der stadig er appetit på steder, der gør tingene anderledes. UNObanegaard er ikke bare en genåbning — det er et forsøg på at udvikle konceptet videre i en historisk ramme, der selv fortæller en historie om Hjørring.